Jonas Dueholm, advanced underviser i Fascial Flow® bindevævs-bevægelse.

Om Jonas

Jeg er uddannet Advanced Fascial Flow® Guide, uddannet i Musik og Bevægelse fra Rytmisk Musikkonservatorium, samt cand. pæd fra Aarhus Universitet med speciale indenfor embodied learning. Herudover har jeg RAB-godkendt anatomi og fysiologi-kursus. Og så er jeg certificeret træner i MovNat (Natural Movement).

Sanselig, udforskende bevægelse er min store passion, og jeg elsker at udfolde det, både praktisk og teoretisk, alene og sammen med andre. Det gør jeg bl.a. ved at udøve og undervise i Fascial Flow®.

Personlige erfaringer - traumeheling og kroppens musik

Jeg underviser i Fascial Flow® af især to grunde:

For det første har jeg i mit musikerliv opdyrket en kærlighed til arbejdet med de helt fine nuancer af sanselig bevægelse. Resonans og rytme er fænomener, jeg har været opslugt af det meste af mit liv. Kroppen lever, ånder og kommunikerer kompleks musik med en uendelig regnbue af overtoner. At udforske dens kommunikative processer er meget meningsfuldt for mig. Deraf navnet på mit firma: Bodymusic.

Den anden og mere direkte grund til, at jeg underviser i netop Fascial Flow® er, at jeg i 2012 blev ramt af en voldsom, kropslig traumereaktion. Min krop lukkede helt ned og trak sig sammen som en papirskugle, både fysiologisk og emotionelt. Denne forsvarsreaktion gav mig en mangeårig proces med voldsomme og ofte “mystiske” kropslige smertesymptomer. Og samtidig åbnede den muligheder for udvikling på alle planer i mit liv: Sanseligt, emotionelt, åndeligt. Kroppen er en uvurderlig læremester. Den rummer nøglen til sin egen heling - men kræver at blive lyttet til og mødt i en tryg, sanset og doseret kontakt.

Fascial Flow®-tilgangen er netop fantastisk god til dét. Den forløste min traumetilstand på kroppens egen måde, især p. g. a. dens blidhed og udforskende tilgang.

I mit tilfælde har traumereaktionen rod i hændelser i min helt tidlige barndom (0-3 år). De symptomer, jeg har haft, minder om, hvad folk med hjernerystelse, PTSD og stress ofte oplever. I dag har jeg kun få symptomer. Ro, mening og forbundethed gennemstrømmer mit liv i en grad, jeg aldrig havde forestillet mig. Erfaringerne af emotionel og fysisk smerte er værdifulde og bor i min rygsæk.

Arbejdet med kropslige traumereaktioner er en helt essentiel del af mit virke, uanset om jeg underviser hjernerystelsesramte, behandlere, musikere eller noget helt fjerde. At få lov at støtte andre i udforskningen af deres krops levede historie, er noget af det mest meningsfulde, jeg kan forestille mig.

Jonas Dueholm underviser i Fascial Flow®

Steder, jeg underviser/har undervist

Jeg har bl. a. undervist på flg. institutioner, de fleste som fast tilknyttet/ansat i 3 år eller mere:

Herudover underviser jeg jævnligt professionelle som fysioterapeuter, yogalærere, psykoterapeuter og andre behandlere på kurser primært i Danmark, men også i udlandet.

Faglig opdatering, kurser osv.

Jeg opsøger løbende faglig udvikling, for at højne kvaliteten af min undervisning - og fordi jeg simpelthen ikke kan lade være! Jeg har bl. a. været på kurser i:

Og finder løbende inspiration hos bl. a. Thomas Myers (Anatomy Trains), Mary Bond (Rolf Movement), Jeanne Jensen (Fascial Flow®, Rolfing®, Rolf Movement®, Continuum Movement® m. m.),

Jeg anvender redskaber fra CoreTools til Fascial Flow®.